Te

Te fra hele verden

Vi har sammensat et stort udvalg af fantastisk te fra hele verden, tekander og te-tilbehør. Vi har mange økologiske teer inden for alle te- varianter, og både sort te, grøn te, hvid te, rooibos te, frugt te og urte te. Vi har te for en hver smag. Vi udvælger nøje vores sortiment, og går altid efter den højeste kvalitet. Uanset om det er te, tekander, eller tilbehør.  

Vi importerer mere end 100 forskellige slags te, som du kan købe online på vores webshop eller i vores butik.


Legenden om teen 

Te stammer oprindeligt fra Kina, hvor drikken muligvis opstod som en drik med helbredende virkning. Te menes at kunne spores tilbage til ca. 2700 f.Kr. I følge legenden blev den opdaget af den kinesiske kejser, Shen Nung som levede fra 2737- 2697 f.Kr. Han drak eftersigende  altid kogt vand fordi han var nervøs for at blive syg. En dag faldt 3 blade ned i kejserens kogende vand, hvorefter en fantastisk duft bredde sig. Træet, som bladene kom fra, var nemlig et te-træ. Shen Nun blev helt forført af duften, og skyndte sig at smage på vandet. Kejseren fandt smagen vidunderlig, og dejlig opkvikkende, og siden den dag begyndte han at drikke te hver dag. 

Teen rejser til Europa

I starten af 1600 tallet begyndte hollænderne at importere te til Europa. Denne kom fra deres koloni på øen Java i Indonesien, hvor hollænderne producerede forskellige råvarer. Det blev imidlertid ikke en succes. Det blev det tilgengæld for englænderne som i løbet af 1830 at få monopol på te- import fra Kina til England, samt at kultivere og dyrke te i Assam i Indien.  

I Danmark har man drukket te længe 

Før den asiatiske te har man i Danmark drukket te brygget på forskellige urter, tørrede blomster og bær. F.eks. kamillete, som man brygger på velduftende blomster fra planten Kamille (Matricaria recutita), har man i Danmark drukket længe før vi blev introduceret for te fra Kina. 

Kamille-te stammer fra Mellem og Sydeuropa, og kan dateres tilbage til oldtiden. Denne form for te blev ofte brugt som lægemiddel mod f.eks. hoste, snue mv. 

Nogenlunde samtidig med andre europæiske lande blev den asiatiske te introduceret i Danmark. Det eksakte Tidspunkt er usikkert, men de ældste tepotter i Danmark kan dateres tilbage til 1665, så man må formode at vi blev introduceret for drikken deromkring.