Urtete

I virkeligheden har urte te intet med te at gøre, da den ikke indeholder blade fra planten 'Camellia Sinensis'. Grunden til at man dog alligevel kan kalde den urte te er, at man benytter samme brygningsmetode som til den traditionelle te.

Urte te kaldes også for "lægedrik". Dette skyldes, at mange af de urter, man i sin tid valgte at bruge, blev dyrket i klostrenes urtehaver. Nonner og munke dyrkede nænsomt de forskellige vækster, der erfaringsmæssigt havde en helbredende og lindrende effekt på kroppen.

Lægeurternes fortræffeligheder er mange, hvorfor en stor del af dem har fundet sin plads i almindelige menneskers hjemmeapotek og husholdning. Hvem har ikke fået serveret en kop varm kamillete med honning mod en øm hals?

En udvidet smagsoplevelse med gode egenskaber

Blandingen af forskellige urter afhænger for det meste af smagsløgene. Det er vigtigt, at producenterne finder og blander de urter, der klæder hinanden bedst. Det er dog også vigtigt, at sammensætningen af urter ikke ophæver den enkelte urts egenskaber. Man blander derfor ikke en urt med en opkvikkende effekt sammen med en af dem, der har en søvndyssende effekt.

Når man taler om urte te, kan man ikke undgå at nævne kamilleteen. Den er meget udbredt og har altid været meget populær. Kamille er kendt for sin beroligende virkning, der gør stor gavn ved sengetid eller i stressede situationer.

Hvis man skal nævne andre urter, som der ikke snakkes så meget om, bør det nok være lavendel og baldrian. Disse to urter vides fra gammel tid at have en afslappende og søvndyssende effekt på kroppen. En dampende varm kop te med lavendel og baldrian, siges at være den sikre vej til en godt nats søvn. Ydermere menes det, at lavendel også kan være smertelindrende, og giver en god indvirkning på fordøjelsen.

En kop te brygget på urter og blomster giver en helt særlig og speciel smag af den skønne og til tider vilde natur.