Hvid te

Ifølge en gammel kinesisk overlevering siges det, at hvide teer kun blev høstet af jomfruer i hvide klæder. Høsten foregik med små guldsakse, og kun i det tidligste morgengry på nogle ganske få udvalgte forårsdage.

Denne eventyrlige historie understreger kun, at hvid te er blandt noget af det mest eksklusive og kostbare. Nogen vil endda gå så langt som til at kalde teen for "Det hvide guld”. Tidligere var den hvide te også en drik, der kun var forbeholdt Kejseren og andre højadelige.

Bladene til den hvide te kommer fra tebusken 'Camellia Sinensis'. Den samme plante hvor både den grønne og sorte te stammer fra.

Den bedste hvide te, er den, der gror på højtliggende bjergsider, hvor planten vokser langsomt. Dette medvirker, at teen får en finere, mere fyldig og delikat smag. Smagen af hvid te er lige så eksklusiv, som historien omkring den. Teen er raffineret, delikat og meget elegant med en svag sødme, der skærper smagssanserne, men uden at overvælde smagsløgene.

Plukning og sundhed

Vejret og luftfugtigheden spiller en stor rolle under høsten/plukningen af den hvide te. Plukningen kan normalt kun finde sted ganske få dage om året, og for meget regn på disse dage, kan ødelægge hele høsten. Man kan derfor roligt sige, at høst og produktion af hvid te er uhyre skrøbelig, hvilket ofte kan afspejle sig i prisen.

Når man høster hvid te, plukker men kun de øverste spæde bladknopper. Dette skal ske lige inden de folder sig ud og bliver til rigtige blade. Bladknopperne er beklædt med fine hvide dun, hvilket har lagt navn til denne te.

Topskuddene får lov til at visne naturligt, før de dampes let og tørres svagt. Denne process er udelukkende for at fjerne bladets fugtindhold. Efter denne behandling ligner tebladene "sølvnåle”, eller små hvide blomster der er klar til at folde deres poetiske duft og delikate smag ud i diverse tekopper verden over.

Hvid te er bliver ikke fermenteret og er, når alt kommer til alt, den mindst forarbejdede te. Det faktum at bladene er tørret ved svag varme gør, at vitaminer og de bioaktive stoffer bevares. Nogen mener faktisk, at indholdet at antioxidanter i den hvide te er så højt, at det helt distancerer den grønne te.

Antioxidanterne, også kaldet Polyfenoler, modarbejder nedbrydningen af raske celler i kroppen, og styrker vores immunforsvar. Man kan dermed udlede, at hvid te har en lang række af sundhedsfremmende og gavnlige indvirkninger på kroppen.

I dag har selv kosmetikindustrien fået øjnene op for de fantastiske egenskaber, den hvide te har. Blandt andet anvendes hvid te-ekstrakt til produktionen af de populære anti-rynkecremer.

Det er meget svært at sige noget negativt om hvid te. Nyd denne skønne bryg, gerne som et led i den daglige pleje og omsorg for dig selv og din krop.